Snack med yoghurt: Sådan laver du frozen yogurt barks

Snack med yoghurt: Sådan laver du frozen yogurt barks

Vil du lave sundere snacks til både børn og voksne? Så prøv de her lækre yoghurt-brud, der smager himmelsk!

Skrevet af Imerco · 9 juli 2025

De lækre brud er gode på en varm sommerdag, men også bare som deluxe snack, når eftermiddags-snacklysten sætter ind. Få opskriften på de nemme brud lige her.

Se alle bradepander.

Ingredienser

500 g græsk yoghurt 10%
1 vaniljestang
4 spsk. akaciehonning
100 g jordbær, skåret i små stykker
75 g blåbær
40 g granola

Sådan laver du yogurt barks

Rør yoghurten sammen med honning og vaniljekorn.

Læg bagepapir i en bradepande (ca. 24 x 33 cm). Hæld yoghurten i bradepanden, og bred den jævnt ud. Top med jordbær, blåbær og granola. Sæt bradepanden i fryseren i minimum 3 timer og gerne natten over. 

Løft den dybfrosne yoghurtplade over på et skærebræt, og skær den på kryds og tværs, så du får ca. 12 stykker.

Servér straks! (eller sæt i fryseren igen, så de er dybfrosne ved næste servering).

Læs også: Snack-kugler med pistacienødder.

Tip

Fyld lige det fyld på, som du har lyst til. Nødder, chokolade eller andet, der kan hakkes er ideelt.

yogurt bark